1 Introduktion

This article is in danish only, sorry the translation doesn’t work for this, so you might want to use an offsite translation tool. This is an introduction and blog about getting the best out of the Amiga 600 / 1200

Der findes mange artikler omkring dette emne så jeg skriver udelukkende på dansk.

Amiga 600 og Amiga 1200 er begge nogle fantastiske maskiner.

De har begge IDE port samt PCMCIA port.

Forskellen mellem de 2 maskiner er dog ret stor, og det kan efter min mening rent faktisk ikke svare sig at anskaffe en Amiga 600.

Amiga 600 har en 16bit 68000 processor (~7Mhz), 1MB chip ram og OCS/ECS, samt mangler nummerisk tastatur. Kommer som standard med Kickstart 2.04/2.05.
Amiga 1200 har en 32bit 68020 processor (~14MHz), 2MB chip ram, og AGA (+OCS/ECS). Kommer som standard med Kickstart 3.0/3.1, samt den har en clock port.

Amiga 600 har få udviddelses muligheder, dog er der for nyeligt kommet en accelerator på markedet som kan bruges her.

Amiga 1200 har rigtigt mange udviddelses muligheder, der får den på højder med Amiga 3000 og Amiga 4000.

 

For det meste er der ikke specielt meget behov for udvidelse hvis man bare skal spille de gode gamle spil.
Det er her IDE porten og PCMCIA porten kommer ind.

Med IDE porten kan man sætte en harddisk i sin maskine og køre Workbench, som er en grafisk brugerflade.

Når man har en grafisk brugerflade har man en masse grafiske værktøjer til rådighed.
Disse værktøjer er bla, men ikke begrænset af: Filhåndtering, overførsel af ADF filer til disketter eller omvendt og meget andet.
Man kan også køre disse programmer direkte fra CLI (Command Line Interface), men er som sagt langt det nemmeste at køre fra Workbench.

Hvis man kører sine programmer fra harddisken frigører man sit diskette drev til dataoverførsel uden at skulle skifte diskette konstant.

Jeg vil senere i denne serie af artikler komme ind på hvordan du bla. nemt laver sin Amiga 600/1200 om så den

  • Får en harddisk / compact flash
  • Bliver installeret med Workbench og de mest gængse programmer
  • Nemt overfører filer til/fra PC
  • får mulighed for at overføre disketter til ADF filer eller omvendt
  • bliver installeret med WHDLoad / Spiller dine ynglings spil fra harddisken

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *