5 Åbn op for PCMCIA/CF mulighed

Filerne vi skal bruge

LHA til at pakke filer ud med, selv udpakkende, mere hjælp her.

CF driveren så vi kan tilgå CF kortet.

FAT95 så vi kan læse Fat16/32 formaterede CF kort.

 

Overfør nødvendige filer vha WinUAE

I forrige artikel skrev jeg om at installere OS21 via WinUAE, samme tilgang skal vi gøre igen, tilkobel CF til WinUAE osv, men start ikke op endnu.Tilkobl endnu et drev, men denne gang skal det pege på en mappe. Kopier de 3 ovenstående filer ind i dette bibliotek.

Menu punktet vi skal bruge hertil er “Add Directory or Archive…”

Tilføj en ny disk - denne gang en mappe

Giv et device navn. Jeg kalder den HD1, Read/Write samt et navn vi kan genkende i Workbench. Min sti er I:Temp, men den kan være hvad som helst du ønsker.

Navngiv mappen

 

Overfør filer vha PC diskette

Amiga OS kan læse PC disketter, dog er det kun få modeller som A4000 og måske A3000 der kan læse HD disketter.

Windows 7 kan ikke formatere 720kb disketter fra den grafiske brugerflade, men kan heldigvis stadig fra kommando prompten. Kommando prompten kan startes fra Start -> Kør -> cmd <enter> (eller hot-key Windows-R -> cmd <enter>)

Mange diskette drev brokker sig hvis man prøver at formatere 720 kb disketter ud fra HD disketter. Det kan afhjælpes med at sætte et stykke tape hen over det hul der ikke har skrivebeskyttelse (i venstre side når man stikker disketten i drevet).

formateringen af disketten køres ved kommandoen :

format a: /f:720

Efter endt formatering samt navngivning af disketten, kan de downloadede programmer kopieres ned på disketten.

Flyt disketten over i amigaen

For at læse MSDOS disketter skal du først starte PC0 (Eller PC1 hvis du gør det fra et eksternt drev) fra System:Storage/Dosdrivers.

Jeg vil anbefale at du kopierer filerne over på den lokale harddisk først, da MSDOS disketten ikke har lange filnavne.

Resten af proceduren er som vist i videoen.

Endnu en video og en hurtig oversigt over hvad jeg laver.

  1. Start en shell
  2. Pak lha.run ud (den er selvudpakkende)
  3. Der er 3 LHA filer, vi benytter os af 68000 processoren, de andre er compileret med 68020 og 68040 processoren, har du en A1200 kan du bruge 68020. Den vi skal bruge kopierer vi ned i C: hvor alle de fleste eksekverbare filer ligger. vi omdøber den samtidigt til lha
  4. Pak fat95.lha ud (x for eXtract)
  5. Pak CFD.lha ud
  6. Luk shellen med “endcli” og naviger ned i Win.
  7. Kør installer programmet til Fat95, det ser ikke ud til der sker noget, men det gør der.
  8. compactflash.device skal kopieres ned i Devs, CF0 kopieres ned i Devs/Dosdrivers, men kan også lægges i System:Storage/Dosdrivers for at spare hukommelse, men så skal man dobbelt klikke på CF0 hver gang den skal bruges (kun 1 gang efter hver genstart)
  9. Nogle ekstra værktøjer til pcmcia porten kopieres ned i C: dette er dog ikke nødvendigt.

Genstart amigaen og den er klar til at læse CF kort der er FAT formateret. Husk Fat16 ikke har lange filnavne, men det har Fat32.

CF kortet til PCMCIA kan nu formateres med FAT32 hvis den ikke er det i forvejen.

Du kan ny benytte dig af PCMCIA/CF til at overføre programmer og spil til/fra PC/Amiga.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *