RAD – Recoverable Ram Disk

Amiga OS har noget specielt som jeg ikke har stødt på, på andre operativsystemer, Recoverable Ram Disk, som defineres som RAD:.

Krav

  • 1MB+ Ram (kan justeres)
  • Kickstart/AmigaOS 2+

Forskellen mellem RAD: og RAM: (Ram Disk) er at hvad der bliver gemt i RAD: eksisterer stadig efter en varm genstart (A-A-CTRL) , men mistes ved en kold opstart (sluk tænd), og i RAM: slettes alt efter en varm genstart.

RAD: aktiveres ved at dobbelt klikke på SYS:Storage/DOS Drivers/RAD, eller starter automatisk hvis den er lagt under DEVS.

RAD: er på samme størrelse som en 880KB floppy, og virker også sådan. Man kan kopiere en DOS diskette over på dette drev og vælge det som boot drev i Early Boot Screen (begge muse knapper holdes nede mens maskinen starter op/genstarter).
RAD: virker kun med Amiga DOS, så trackloader spil/programmer kan ikke lave dette trick.

RAD: bruger mængden fra RAM, så det kan ikke anbefales at benytte så meget plads hvis der ikke er behov for det, og man ikke har så meget ram i sin maskine.

Man kan have flere RAD: enheder, det er bare at kopiere SYS:Storage/DOS Drivers/RAD til fx SYS:Storage/DOS Drivers/RA1 og den nye enhed vil fremgå som RA1:

For at ændre størrelsen på sin RAD: enhed er det nok at redigere tooltypes (højre klikke på ikonet, vælg Ikon->Information) og ændre HIGHCYL til noget andet, 1 = 11KB. For flere indstillinger, kan man redigere mountlist filen, det er samme fil bare med en tekst editor (ikke  .INFO filen dog).

Jeg bruger selv RAD til at gemme lidt data, eller teste bootdisketter jeg er igang med at lave.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *