64NIC+ & WarpCopy

Mit 64NIC+ dumpede ind i postkassen i dag.

Et 64NIC+ er et netkort til Commodore 64.

Commodore 64 på internettet, nogle vil nok nikke genkendende efter at have stiftet bekendtskab med fx rr-net. Men hvad skal man dog med en C64 på netværket? det kommer vi til. Først lidt billeder af vidunderet.

the 64NIC+ on the front.

Der er en del settings at gøre godt med. Jeg købte denne med roterende omskifter som ses øverst til venstre. Der er nogle omskiftere der hhv skifter mellem rr-net addresse område eller standard. Aktiver/deaktiver eprom. C64 eller C128 game mode. og IO1 / IO2 områderne. Sidstnævnte kan ændres hvis man har 2 cartridges samtidigt, det er dog ikke alle den kan spille sammen med.

En reset knap oppe i højre hjørne, ETH link LED, netstikket, og ETH activity LED. Og så en ROM sokkel. Man kan programmere 8-256kB EPROM moduler, med 8/16kB images.

Jeg har prøvet at smide Action Replay 3 samt Final Cartridge 2 rommer på en 27c256 EPROM. men pt har det ikke virket. Det er forresten her 16trins omskifteren træder ind, da man så kan vælge hvilken ROM der skal indlæses.

Noget af det sjove er at man kan lade sin C64 være webserver:

C64 as webserver

Standard webserver med Contiki. Og JA disk directory virker rent faktiskC64 Webserver - Diskette directory listing

Da 64NIC+ er RR-Net kompatibel, kan den også det som jeg købte den for. Nemlig WarpCopy. Det store spørgsmål har været, virker WarpCopy sammen med C64Nic+ ? og det kan jeg kun konstatere at den gør. Eftersom jeg endnu ikke har fået et ROM image til at virke, hvorpå det fornødne software automatisk skal bootes fra, måtte jeg køre WarpCopy fra disketten. Med WarpCopy programmet kan man skifte IP på netkortet, og det virker bare.

Nu har jeg nævnt WarpCopy som jeg så vil fortælle lidt om. WarpCopy er et program til at overføre C64 disketter til PC. Det geniale ved dette program er at det kan gøre det på kun 22 sekunder(*), hvor andre gør det på 1-2 minutter. Programmet viser også i bedste X-Copy (fra Amiga) stil hvilket track den indlæser, og resultatet.

(*) ved fejlfri disketter.

WarpCopyNok på tide at vise et billede.

Støder warpcopy på fejl, prøver den at indlæse disse tracks igen. Et enkelt klik med museknappen på “Next Image” dumper næste diskette uden man skal vælge “gem som” den benytter tidligere gemte image navn og adderer med 1 i filnavnet.

Har man 100 disketter kan man godt gøre det på den gammeldags maner med Star Commander eller ZoomFloppy som nævnt tidligere, dog med chancer for at der er fejl som man ikke ser i overførslen.

Ulempen med WarpCopy er at der kun er 35 tracks og udvikleren har mistet source koden (han er dog igang med at lave en ny version), så der kommer ikke lige nogle opdateringer disse dage.

WarpCopy kan dog ikke benyttes til kopi beskyttede disketter, så det anbefales kun at bruge den til sin samling af fx demoer og crack intro’er med dertilhørende software, disk magaziner osv.

Jeg glemte at nævne at al de fornødne software til at få en netværks virkende C64, kan hentes hos Jim her. Dette indebærer også WarpCopy programmet. Alt sammen på et D64 image.

Jim Brains 64NIC+ er Open Source

Kan købes her

Graham’s WarpCopy64

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *