2. Sony MPF920

Jeg må beklage jeg ikke fik taget noget før billede inden jeg startede med at lave hacket, dog viser jeg et billede af samme model, men der er alligevel forskel i forhold til det drev jeg hackede.

NOTE: Dette print er ikke det samme som de efterfølgende billeder.

1. Afbryd printbanen ved pin 34.

Jeg brugte en lille spids elektronik pind til at ridse printbanen over, en skalpel kan også bruges. Husk at måle efter om der er forbindelse.

3. Flyt jumperen, i dette tilfælde en 0ohms modstand, fra device 1 til device 0, man kan også vælge at bruge en stump ledning eller loddeklat, SMD modstanden er ikke helt medgørlig.

Før:

 

 

 

 

 

Efter:

 

 

 

 

2. Forbind den originale Pin34 (mærket 2) til Pin 2 (mærket 4), På Sony drevene er der nogle lodde-øer på printbanerne som man kan benytte sig af. Her lodder jeg Pin 2, eller nederste del af den klargjorte loddejumper, til den printbane som sad sammen med Pin 34. Dvs Diskchange signalet nu kommer til at være tilkoblet Pin 2.

4. Forbind Pin 34 (Mærket 1) med Pin 14 (Mærket 5) på IC2 som er en BF6986FS på disse Sony drev. Lodde-øens lokation kan variere lidt, det kan IC2 også.

Og det færdige produkt.

Drevet er testet med AmigaDos fil system, med forskellige trackloader spil/demoer. Bla. kan nævnes Amiga Workbench 3.1, Kefrens Multimegamix I & II, Dragons Lair 2.

Skal drevet bruges i en af de “billige” Amiga modeller som A500, A600 og A1200 skal der skæres noget af top skallen, eller man kan undlade denne. Samt eject knappen skal modificeres lidt også, da der skal skæres noget af denne for at passe ind i kabinettet, alternativt kan man vælge at skære i kabinettet istedet.

Hvis man sætter en HD diskette i drevet, vil disketten ikke blive genkendt. Det er der 2 forskellige hacks til. Tape over hullet i højre side, der hvor der ikke er en skrivebeskyttelses stift, både for oven og forneden. eller kortslut sensoren, som på Sony drevet er en mekanisk stift, den sidder oppe i højre side af drevet når du kigger på printet med floppy interfacet nærmest dig.

1. PC Floppy til Amiga – Introduktion

Der er mange guides vedr. PC til Amiga floppy drev hacket på engelsk, men jeg synes der mangler en dansk version.

Lidt info: PC drevet er hardkodet til at være device 1, i forhold til device 0. Det er derfor at et PC floppy kabel har et tvist på sit kabel mellem drev A og drev B. Begge drev er device 1, men kodningen på kablet gør at drev A bliver device 0 og drev B  bliver til device 1. Det er ikke alle PC diskette drev der har en nem mulighed for at skifte device #.

Amigaens floppy interface er et modificeret Shugart interface, man kan benytte sig af op til 4 diskette enheder, som er valgt af en jumper eller kortslutning på drevet, eller noget elektronik, som forekommer inde i de eksterne diskettedrev.

Når man laver dette simple hack på sit PC diskettedrev bliver drevet til et DD (Double Density) drev, som kun er på 720kb, selvom diskettedrevet er et HD (High Density). Problemet her består i at HD overfører med 500kb/sec, hvor DD overfører med 250kb/sec, hvilket er for hurtigt til at Gary, som er en del af Amigaens diskette controller. De originale Amiga HD diskette drev neddrosler motorens hastighed fra 300rpm til 150rpm når en HD diskette bliver sat i. Man kan godt hacke sit PC floppy drev til det samme, men kræver noget ekstern styring. Der har endda været solgt et print man kunne sætte på sit pc diskettedrev så det ville virke med HD, såvidt jeg er bekendt var det kun nogle modeller fra Sony og TEAC der var supporteret.

For at hacke et PC diskettedrev skal man stort set kun flytte Pin 34 til Pin 2, tilføje RDY signalet til Pin 34 samt vælge device #.

I næste afsnit viser jeg hvordan dette gøres på et Sony MPF920 diskettedrev. Dem er der rigtigt mange modeller af, så printet er ikke nødvendigvis det samme som det du evt selv sidder og kigger på. Der kommer flere drev op når jeg får hacket og dokumenteret disse.

Hvad du har brug for til at lave dette hack: Du skal kunne finde ud af at kunne bruge en loddekolbe, en spids syl eller skalpel, evt skruetrækker til at åbne diskettedrevet, en lille smule loddetin, en kort tynd ledning, udstyr til at måle efter kortslutninger.